Bo Stiefs "DREAM TEAM"

"Korte musikhistorier fra det gode liv". Bo Stief 2013 - 50 år på musikscenen. Krister Jonsson, Ayi Solomon, Bo Stief - ALL-STAR trio i verdensklasse.

Den verdenskendte danske virtouse kontra-og elbassist, komponist, vejleder, mentor og producer Bo Stief spiller nu med en ny trio . Bo Stief er en af de største bassister, som både internationalt og i Danmark har stor betydning for basspillet og for musiklivet.
Bos kompositioner er en verden for sig selv - melodiske klangfyldte, underholdende og meget forskellige. Bos store åbenhed og virtuositet har musikere i alle genre nydt godt af gennem tiderne ( Palle Mikkelborg, Stig Kreutzfeldt, Sebastian, Surf in Stereo, Sabia, Morild, Zar, Kasper Winding, Sanne, Jesper Thilo, Miles Davis, John Scofield, Toots Thieleman, Stan Getz, Dizzy Gillespie). Bo Stiefs koncerter bygger på inspirationerne, Bo har fået gennem sin lange privilegerede karriere.
Bo Stief mødes nu med den svenske komponist og superguitarist Krister Jonsson og percussionisten Ayi Solomon fra Ghana. Dette musikalske møde er et usædvanligt lykkeligt sammentræf af grænseløs kommunikation, spilleglæde, humor og en spontan enighed om, hvad musik er, når den spiller.
Det handler om et anderledes charmerende, udadvendt og vedkommende topmøde mellem tre musikere, som deler et fælles ønske om en lyd med rødder i det at skabe et " soundtrack" til nu og her. Det altfavnende sind, temperament, smag, holdning, æstetik og egenart er grundinspirationen.
De tre musikere vil skabe et lydspor til her, hvor vi bor og til den tid, vi lever i. Et lydspor, som ikke bekender sig til genrer, og som bygger på de tre musikeres åbenhed, alsidighed og lyst til at spille ny levende musik. Musikken er en musikalsk collage, baseret på universelle termer som stemninger, lydbilleder, skønhed, vitalitet, legende lethed, opfindsomhed, variation, sammenspil og personlig kreativitet.
Passionen for det at skabe både gennemkomponeret og spontan improviseret musik er grundlaget for de tre musikeres fællesskab, et fællesskab, der satser på at give publikum oplevelser.
Tre store virtuose, erfarne og kreative musikere, der internationalt har sat sine fingeraftryk på dagens musik og skabt nye veje for deres instrument, har fundet sammen for at spille nærværende, melodisk, optimistisk nu-musik for alle på allerhøjeste plan.
Bo Stief har spillet med Eddie Harris, Chet Baker, Dexter Gor-don, Ben Webster, Joe Henderson, Arne Domnerus, Steve Swallow, Sebastian, Sanne Salomonsen, Palle Mikkelborg og mange, mange andre. Bo har ledet egne bands med egen musik siden 1980 bl.a. Bo Stief Chasing Dreams og Bo Stief One Song, og han spiller i øjeblikket bl.a. med Bobo Moreno, Ole Kock Hansen, Jesper Thilo og Santa Cruz.
Bo Stief modtog Ben Webster-prisen i 2011.

Kontakt: 0045-26701385. This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

After